Jeg syntes det var et pragtfuldt maleri, fordi menneskene derpå var så levende,
som om de var almindelige mennesker,
ikke de stive folk man ser så tit på malerier fra det syttende århundred.
Meget almindelige mennesker, som f.eks min far og mor var.
Dengang jeg så maleriet, opdagede jeg at Hollands historie, specielt det syttende århundred,
Hollands guldalder,
også var en historie om almindelige mennesker, som dig og mig.
Meget senere, i firserne så jeg i Amsterdam en historisk udstilling med titlen "Bagsiden af guldalderen",
den handlede om disse almindelige mennesker, de oplevede slet ikke en guldalder,
de knoklede "røven ud af bukserne".
Jeg så hvordan sømænd blev hvervet med et par glas genever og hvordan forbrydere
som sidste udflugt mønstrede
for en eventyrlig rejse til Ostindien. Jeg lærte også
hvor mange der omkom på sådan et eventyr.
For dem var det slet ikke en glorværdig tid.
Hvad jeg som ung gymnasiast heller ikke så, var de erotiske undertoner i maleriet. Kvinden med en tydelig
mening "hold op, fordi jeg ka' så godt li' det" og mandens forventningsfulde blik, hans
entusiasme og hans flyvende hat.
Men hvorfor det fuglebur i træet? Hvad betyder det?
Hvis de to tumler videre kan der nok komme noget deraf.
Et sidespring er noget man ikke må spotte med.
Og bestemt ikke i syttende århudred med reformerede kyskhedsriddere som dommere.
Man kan nemt blive "buret" ind for mange år
Hvad jeg heller ikke viste, var at det hollandse udsagnsord "vogelen" ikke kun betyder "at observere fugle",
det betyder
også kneppe eller bolle. Og det tyske ord "vögeln" lærte man
heller ikke i tyskundervisning på gymnasiet.
Det lærte jeg meget senere, og jeg læste også nogensinde en artikel af
den kunsthistoriker dr. E.C. de Jongh ,
Erotica in vogelperspectief
(Erotik i fugleperspektiv).
Deri læste jeg at fugle på gamle malerier tit er tvetydige og suspekte.
Men hvad vidste jeg dengang, landsbydreng, 13 år gammel?