Gerda har en bog, som hedder "Politikens store fuglebog". Dertil hører en CD med fuglestemmer. Sommetider når det er kold udenfor, som i dag, den 3. januar 2008, -5 gr. og en stiv blæst fra øst, er det sjov at høre de fuglestemme. Det vækker længsel efter bedre tider.
Men selvfølgelig er det snyd. Fugle synger ikke i januar, med denne blæst ser man slet ikke én.



I museum "Mauritshuis" i Haag hænger dette lille maleri, blot 33 gange 23 cm stort. Det er malet af Carel Fabritius (1622-1654), en maler fra Delft. Han var elev af Rembrandt, og han blev mester for den kendte Delftske maler Vermeer. Dette maleriet blev malet i hans dødsår 1654. Han omkom som 33 årig ved en meget ødelæggende eksplosion i det Delftske krudthus.
På maleriet ser man en stillits, som blev holdt som husdyr i det syttende århundred i Holland.
Tit lærte sådan en fugl at trække en lillebitte spand med vand op af kassen. Derfor hedder han "putter" på hollandsk ( put = brønd ). Og jeg så i ordbogen at ordet "stillits" i fortiden var "stiglids", så måske lærte danskere denne fugl at gå på en stige.

Maleriet har et mærkeligt perspektiv. Hvis du ser nøje på den nederste bøjle, skal maleriet hænge højt på væggen. Ved den sidste restaurering kunne man med hjælp af røntgenbilleder se, at Fabritius har tilføjet den nederste bøjle senere, for at forstærke effekten.

Maleriet skal altså hænge højt på væggen. Og, hvis det hænger der, uden ramme på en hvid væg, skulle man næsten tro at det var en rigtig fugl deroppe.
Derved er maleriet "une trompe d'oeil", et øjebedrag, så naturtro at man næsten skulle tro at fuglen var ægte
Men det er snyd, svindel, fup, ligesom man lytter om vinteren til en CD med fuglestemmer.
Som denne stillits sidder vi indenfor, lænket, ufri, vi vil ud !