Bevæg musen over de små billeder, der vokser de med
|
er jeg i 1938, 4½ år gammel på Engtoftevej i Aalborg, hvor jeg voksede op. Fra jeg var 9 år gammel fik jeg klaverundervisning og senere sangundervisning. Det åbnede en dejlig verden for mig med klassisk musik, som jeg både har medvirket til og nydt at lytte til. Som barn sang jeg i Aalborg sygeskoles børnekor. Senere sang jeg sopran i det Filharmonisk kor i Aalborg. | |
|
Konfirmationsholdet efteråret 1948 med pastor Oscar Poulsen | |
|
Vi var 2 søskende, min broder Aksel og jeg. Her er vi sammen med vores forældre ved deres sølvbryllup i 1949 | |
|
|
Svømmekammerater i Aalborg Svømmeklub i 1950. Det var dengang meget moderne at vi piger flettede vores hår og satte det op over hovedet i "Esther Williamsfrisure". |
|
På vej til Bornholm på sommerferie i 1952 sammen med Orla, som jeg blev gift med og senere igen skilt fra. Vi var medlemmer af Dansk Vandrelaug og sov på vandrehjem.. Det gik skam pænt til med piger og drenge hver for sig.... Jeg havde haft travlt med at sy ens skjorter til os, før vi tog af sted med "Jens Bang" fra Aalborg til København. "Jens Bang" og "Aalborghus"; sejlede hver aften kl. 23 dels fra Aalborg og dels fra København. Hvis man ikke havde så mange penge sov man på åbent dæk i sin sovepose eller på en bænk et eller andet sted indenfor. Det var noget særligt tidligt om morgenen at sejle forbi Kronborg på vej ind til København. | |
|
Som barn gik jeg til dans på Kristensens danseskole i Aalborg. Der var nogle fine øvelokaler på Nytorv lige over Fotoramabiografen. Her ligger i dag en Mc.Donaldsrestaurant. Til min store ærgelse fulgte min mor mig altid. Hun sad og så på og sørgede for at de lange varme strømper kom på, når vi skulle hjem, mens mine kammerater bare løb af sted uden at skifte til varmt tøj. Kun een gang var det godt, mor var der. Det var under krigen. Vi var på vej hjem fra danseskole, og der blev luftalarm, Vi måtte søge ind i et hus på Vesterbro for at komme i kælderen, hvor der var beskyttelsesrum. Da kunne mine dansekammerater pludselig godt følges med mig, selvom min mor var med. Da jeg mødte Orla ville jeg gerne danse med ham. Han havde aldrig lært at danse og jeg fik med besvær lokket ham med i danseskole, hvor vi begyndte på begynderhold. Det udviklede sig til sportsdans, som vi fortsatte med, da vi flyttede til Odense, hvor Orla læste til ingeniør. Her blev vi skilt i 1959. | |
|
I 1961 fik jeg en datter og jeg var alenemor i mange år. Hun er nu gift og jeg er blevet mormor til 4 dejlige børnebørn. Frida fra 1988, Ejner fra 1993, Konrad fra 1994 og Asta fra år 2000. Min datter og svigersøn er nogle specielle, spændende mennesker. Se hjemmeside. |