Updated: 27.9.2009
I Skagens museum hænger dette kæmpe maleriet med figurer i naturlig størrelse. Som alle dansekere ved er det malet af Michael Ancher i 1894, og det hedder "Den druknede".



Michael Ancher var en af Skagens Malere. Lige som de franske impressionister og hollandske malere af de "Haagse school" (se f.eks denne link: Mesdag) elskede Skagens malere i det sidste af nittende århundred det klare lys ved stranden. Og Skagen, helt på toppen af Danmark har dette særlige lys. Hvor Nordsøen og Kattegat kommer sammen er der lys, levende og klar, og dramatik var der også i 1894.

Ancher malede den druknede realistisk i hans gule oilskinsjakke, liggende på bordet met hans sorgende kone og børn i blå og okker derved. (Dengang at jeg for første gang så maleriet tænkte jeg straks på Hollandske "Kniertje", en Scheveningsk fiskerkone som siger i et theaterstykke, efter hendes mand og søn druknede, "Fisk bliver dyrt betalt".) Rundomkring står fiskere, stive og stille, med bibeltroe hoveder. For bibeltro var de dengang, ligesom de var det i hollandske fiskerbyer.

Danske "bibelbelten" er langs vestkysten, fra Vadehavet i syd til Jammerbugten i nord, 300 km lang. Der findes de bibeltroe af "indre mission". Endnu findes der Lutherske præster, som ikke giver hånd til deres kvindelige kollegaer, fordi Paulus har skreven til Korinterne: "kvinderne skal tie i jeres menighedsforsamlinger" (1.Kor 14:34).

Deres dialekt er også lidt anderledes, mere syngende eller måske lidt sløv, med en meget lille "u" for en "v"; uvest i stedet for bare vest. Ligesom nogle "strandhollandske" dialekter har det for eksempel i Katwijk og nogle zeeuwse (lands)byer.
Dengang at jeg arbejdede i Velp(Holland), havde jeg en zeeuwsk kollega, han kunne citere bibelen, som kun een bibeltro opdraget zeeuw det kan.

Men hvorfor kommer al denne erindringer op i mit hoved?
Jeg mener at det var Rob van Gerwen (lektor i kunstens filosofi i Utrecht) som sagde engang.
"Hvis et kunstværk ikke fremkalder tanker, så er det måske slet ikke et kunstværk"