Årets gang i min have i 1998

Haven har været meget forsømt det sidste par år. Hans og jeg hjalp førhen hinanden og den har ikke blot måttet undvære ham - også mig på grund af Hans's sygdom og død. Vi havde samtidig en kolonihave, hvor vi dyrkede grøntsager, bær og frugt. De sidste år han levede kunne han kun se på og det har været svært for ham. Efter Hans's død er kolonihaven nu solgt - og jeg kan kaste al min energi på haven omkring huset, der skal lægges lidt om, så den bliver lettere at passe.

Allerede ved nytårstid fandt jeg juleroserne her uden for køkkenvinduet

Bag huset mod syd er der en dejlig lille privat atriumgård, hvor man kan sole sig ugenert - og en udestue, hvor ingen udefra kan se, hvad vi har på bordet. Her gravede jeg et hul til en lille dam med guldfisk. Problemer med at holde vandet fri for alger blev løst med en trådkurv fyldt med grovdelt tørveklyne og nogle småsten. En pumpe hæver vandet op, hvorefter det som vandfald eller springvand løber ned gennem kurven og tilbage i dammen.

I gården er også en havegrill lavet af fliser og en rist fra et kasseret konfur. Den har stået derude sommer og vinter i 16 år uden at ruste.

Her er mindst lige så dejligt om aftenen. Desværre har vi manglet de lune sommeraftener i år.

Hvis vi fra gården følges ned ad trappen langs sydmuren kan vi se jordbærrene, der er kommet hjem fra kolonihaven og en vin, der egentlig burde stå i et drivhus. Druerne når aldrig at modne udendørs.

Grunden har en niveauforskel på 6 m, hvad der har givet anledning til mange drømme om at lave en lille rislende bæk med vandfald o.s.v. Når vi når frem til vestsiden af huset er der en blomsterkumme hovedsagelig med vintergrønt. Der er kun få roser tilbage, da de ikke kan lide vintergrønt. Det er dog et nemt bed, hvor der ikke skal luges. Der blever bare hevet lidt ukrudt op, når det bliver for langt.

Her er så de næste gravearbejder. Det var alt for hårdt at bakse med affaldsvogn og haveredskaber på denne trappes høje trin. Der blev lagt nogle små cementsten mellem fliserne og lagt et par trin til, så blev den meget bedre at gå på. Neden for trappen var blokstensmuren væltet i vinterens løb, den blev rettet op.

Fra trappen skal vi liiiige lytte om musvitterne er hjemme i en af fuglekasserne. Jeg har 3 "familier" boende på kost og logi. Spisestedet er foran køkkenvinduet, så vi spiser sammen.. Herfra får vi også et kik ned over næste projekt: MOS! Jeg købte i år et riveredskab til den lille Mantisfræser. Den fjernede på kort tid 14 (fjorten) sorte affaldssække hårdt stoppet med mos. Senere blev der sået nyt græs på de bare pletter - og senere igen givet lidt gødning, så nu er min plæne fin grøn igen.

Vi er nu kommet ned ad trappen og ser forårsblomsterne under træerne. Her er forsytia, kærmindesøster, tulipaner - og længere fremme bonderoser og pæoner

Her står de "sørgelige" rester af et stort fældet fuglekirsebærtræ. En folt svamp fra skoven der havde været brugt til juledekoration var blevet smidt ned i haven og havde ligget her i et par år. Se engang hvad der nu er sket! Mon det er svampen, der har formeret sig ?

Senere på året finder man her blandt skvalderkål og senegræs: natys, valmue, fredløs, ridderspore. Den sidste er dog næsten afblomstret her.

Græsplænen er nu blevet pænere - også set fra 1. sal. Det er vist liiige før de lange piske på æbletræet skal klippes af.

Sommeren er nu gået på held og det er herligt med nogle gode hjælpere til at lægge nye tulipanløg. Ejner lægger de gule, Konrad de røde og Frida hjælper til. De husker hver i sær nøjagtigt, hvor de gule og de røde er lagt ned og venter allerede spændt på at se, om det nu virkelig passer, hvad mormor har fortalt...

Tidligere har Hans skuffet og holdt rent inden for hækken hele vejen rundt. Nu har jeg ladet det vilde græs vokse og klippet det. Det har fået lidt mere frø og der skal ikke luges mere. Alle stauder har været gravet op i hele haven i år, bedene er renset så godt det lod sig gøre for skvalderkålsrødder. Planterne er sat på plads igen ligesom løg fra krokus og erantis. Hvis kræfterne en dag slipper op kan stien måske blive bredere og blomsterbedene smallere - for til sidst at forsvinde...

Når de broncefarvede chrysantemum begynder at blomstre, synes jeg det dufter af jul...Jamen det kan da ikke passe ? - og dog... I nat skulle der kun blive 3 grader C. Det er dog kun først i oktober men det første tegn på kolde nætter ses på hostaplanterne, hvor de store grønne blade pludselig en morgen er blevet gule - og når det nyrevne bede ingen er fyldt med blade... ja... så falmer skoven trint om land!

Jeg tør ikke love flere havebilleder før der kommer sne på - hvis der kommer sne... vi får se.