Jeg har i dag været på jagt i mine
stofbunker for at se, om jeg havde noget liggende, jeg kunne bruge.
Under krigen var det umuligt at få mange ting f.eks. stof.
Min mor havde revet sine lagner i stykker og lavet bleer deraf til min
broder og svigerinde, der fik deres søn under krigen. Hun havde
i
forvejen
ikke særlig mange lagner men fandt på råd. En bekendt
af familien kunne skaffe nogle store stofposer, der havde været
mel i.
De blev syet sammen og brugt som lagner.
Da vi efter min mors død i 1995 sorterede hendes ting
eksisterede
disse sammensyede melposer stadig. De kom hjem til mig. Jeg
vævede jo
kludetæpper og fik måske brug for dem en dag... og så
i dag skulle
jeg liige se, om der var et eller andet jeg kunne bruge til
dækservietter.
Der lå de...helt fine hvide, ikke engang gulnede af ælde.
De har
været kogt, vasket, hængt ud til tørre og er blevet
rullet mange gange
...og er stadig lige fine.
Nå... det var bare nogle strøtanker ... og lidt
barndomsminder...
Jeg er ikke sikker på at de "strygefri" lagner vi køber nu
om dage holder sig pæne så længe.
_________________