Hollandstur i december 2008

15. december 2008

I lørdags kom vi hjem fra Holland igen... Vi havde denne gang i december 2 formål med turen: Hans' søster Ann og hendes mand Martin ville fejre guldbryllup d. 4. og d. 13. var vi inviteret til stiftelsesfest i en boligforening Hans varmed til at oprette i Kerkdriel for 40 år siden. Først var det meningen, vi skulle køre fra Danmark og tilbage 2 gange... men vi valgte at blive dernede og bruge de mellemliggende dage andre ting.

På udturen overnattede vi i Tyskland i Werlte. Vi havde bestilt plads på et gammelt hotel, der reklamerede med bed and breakfast. Der var hundekoldt på værelset og ingen andre gæster. Der var sikkert først lukket op for radiatoren på værelset umiddelbart før vi kom. Vi fik dog varmen efter en dejlig tysk grønlangkål på et julepyntet hotel i nærheden, men jakken måtte forblive på, da vi sad og fordrev tiden restene af aftenen med vore computere, der var med.

Der var dog ingen internetadgang.

Vi var inviteret til reception om eftermiddagen torsdag d. 4. om eftermiddagen i "Den sorte tulipan" i Lisse. Stedet er et museum for blomsterløgdyrkning i Holland og rummer i dag nogle flotte store lokaler velegnet tilsammenkomst af 60-70 mennesker.

Guldbrudeparrets store børn havde lavet en billedserie, der via projektor kørte på den ene væg i lokalet. En rigtig god ide. Her kunne man se Ann og Martins forældre, deres barndom, ungdom og hele livet med familien frem til i dag. Der var rigtig mange billeder at se på imens der blev drukket kaffe og spist kager rundt omkring ved bordene i lokalet. Efter megen snak var der en rundvisning med guide i museet. Guldbrudeparret havde i invitationen ikke ønsket sig gaver. Derimod bad de i stedet de gæster, der ville være opmærksomme lægge et beløb i en kasse, der var stillet op. Beløbet ville de give til kræftramte børn. (Dette har jeg efterhånden oplevet til mange familiefester i Holland. Man ønsker kun gaver, der vil blive givet til et eller andet godt formål.. og der er IKKE noget kort, hvor man kan se, hvem der giver hvor meget..) Man forventer heller ikke, at alle gæster kommer med gaver. Der er ikke noget forventende gavebord, som vi danskere stiller op. Jeg kan virkelig godt lide den form. I hverdagen køber vi jo selv de ting vi har brug for eller ønsker os.. og pynteting til hjemmet... dem vil vi helst selv vælge. For mig er f.eks. gavebytteriet efter jul her i Danmark helt ude af proportion. Efter rundgangen på museet var der dækket op på middagsborde hver til 8-10 personer. Der havde været mange gæster til receptionen, der nu forlod selskabet og vi var ca. 60-70 tilbage til middagen, der bestod af noget med laks som forret, en sammenkogt ting med kartoffelmos og grønt som hovedret og en fin isdessert. Det hele var overstået kl. ca. 21, hvor resten af selskabet opløstes...(noget anderledes end i Danmark, hvor man ofte har musik og dans efter ådan en middag.. og hvor festens succes måles på, hvor sent folk går hjem). Her sagde guldbrudeparret farvel til hver enkelt med en lille fint indpakket pose pebernødder som tak fordi vi var kommet.

Vi var blevet tilbudt overnatning og havde fået nøgle til Cor og Lia i deres nye hus. De var selv ude til Sinterklasfest med børn og børnebørn. Vi fik dog snakket lidt, da de kom hjem og spiste hyggelig morgenmad med Lia, hvorefter turen gik til Montfort, hvor vi indlogerede os på en hollandsk bondegård, hvor de havde indrettet et tidligere bagehus til "bed and breakfast" Vi ankom ved middagstid fredag og gik en tur i byen, hvor Hans' yngste søn, svigerdatter og de 2 børnebørn Lana og Mats bor. Vi var inviteret til Sinterklaas fest hos dem søndag eftermiddag og skulle have tiden til at gå resten af fredagen, hele lørdagen og søndagen frem til kl. 16. Jeg fik Hans overtalt til alene at køre en tur ind for at besøge børnene, de ser ikke hinanden så tit. Jeg blev på bondegården. Det var et dejligt sted at logere. Vi havde vore computere med og kunne bruge et par dage før Sinterklass til at surfe lidt, kikke på Hobbynettet.dk og chatte lidt med Kirsten i Vejle.

Der var trådløst internet på gården til fri afbenyttelse for os. Jeg fik også ryddet en del op i mine billedmapper. Søndag eftermiddag var der Sinterklaasfest og jeg har skrevet lidt derom på Hobbynettet

Mandag morgen kørte vi til Tyskland, hvor vi havde bestilt et wellnessophold i 2 dage. Det var på et Hotel Maritim i Sassendorf. Vi havde bestilt helkropsmassage, hvilket var med i prisen for de 2 dage. Hotellet var lækkert og maden dejlig med mange valgmuligheder, men... Vore computere kom ikke i brug. De reklamerede med internet på værelserne. Det var der også... men mod ekstra betaling for at være online.... 8 Euro pr. time! Ikke tale om. Swimmingpool og sauna var med i prisen, men solarium ikke, ligesom flere andre ting skulle betales ekstra. Det gider vi altså ikke, ej heller det pres der var fra massagedamen for at købe hendes produkter. Bad Sassendorf er en lille kurby uden særlig mange forretninger. Jeg ville gerne se på garn... og det fandt jeg i Paderborn ikke langt derfra.

Onsdag kørte vi et par hundrede km. tilbage til Holland til Rheden, hvor Hans.s ældste søn bor. Han var på arbejde og vi nussede rundt i de kolde gader hele dagen til han kom hjem og vi besøgte ham om aftenen. Herefter overnattede vi i Velp igen Bed and breakfast et dejligt sted, hvor vi havde soverum og opholdsstue helt for os selv.

Torsdag besøgte vi en udstilling i Nijmegen: "Luxe Decadentie" i museet Valkhof Vi lånte en hovedtelefon med en elektronisk guide og kunne gå i ro og mag og få forklaret de mange ting fra romertiden med gladiatorer og fornem luksus.

Om aftenen havde vi bestilt bord til 8 personer i den Rhedense restaurant De Ruif. Engang i 60-70-erne gik Hans og hans kone i protestmarch mod atomkraft og raketopstilling i Holland og her mødte 4 unge par hinanden. Jeg er nu kommet i stedet for Tineke, der døde i 1998 og vi 8 mødes stadig. Denne gang ville vi invitere dem for at fejre at Hans sidste år blev 70, jeg bliver d. 30 december nu 75 og... det er 10 år siden vi mødtes første gang.

Fredag d. 12. var sidste dag i Holland. Vi kørte til Kerkdriel og var til reception og middag med en masse mennesker i den boligforening, Hans var med til at stifte for 40 år siden. Lørdag gik turen endelig hjem.

For mig var det et hårdt program. Det var dejligt at komme i sin egen seng igen.