Om vævning

Hvor har jeg nydt at se din billedserie om opsætning til vinkelsjal. Det er efterhånden sjældent at jeg væver, men her har du virkelig fristet mig. Når jeg en sjælden gang har startet et projekt finder jeg hver gang mine gamle optegnelser frem og nogle gamle vævebøger om opsætning, fordi jeg ikke helt kan huske det, men din serie... Hold da op! Den kunne fint samles og udgives som en bog til undervisning - og den kunne anbefales anskaffet til begyndere i vævning.

Da jeg i sin tid blev facineret af vævning troede jeg bare det drejede sig om at kaste skytten frem og tilbage og så blev det til sfot ) Ha, ha.. og godmorgen. Det store arbejde er faktisk før man kommer så vidt og det har du fint vist her. Jeg tror søreme jeg vil printe det hele ud og gemme det til næste gang jeg går i gang )

Jeg var midt i 50-erne da jeg meldte mig til et kursus i vævning uden egentlig at vide, hvad jeg ville lave. Vi var 10-12 damer på et hold med vidt forskellig erfaring fra meget øvede til helt begyndere som mig. Der stod på skolen en række klapvæve som den du har og vi kunne således kun værve der - ikke sådan tage det med hjem, som jeg fik lyst til.

Det blev selvfølgelig først til et halstørklæde og en hue i 2-skaft-vævning. Så lærte jeg at binde op til kipper og vævede nogle lækre viskestykker og et par dækkeservietter. Derefter blev det til et stykke stof med forskellige sorte garner til en jakke til min datter. Trenden var en sort uldtrend og indslaget blev forskellige væveteknikker med uld, angora, silke og andre sorte ganer der gav nogle uregelmæssige asymmetriske striber. Den blev helt fin, men blev desværre ødelagt af en tur i vaskemaskinen... De unge ved ikke altid hvordan man behandler uldting, når det gør vi andre forresten måske heller ikke altid ( Nu kom turen til skjortestof. Min gamle mor havde nogle store spoler ubleget bomuldsgarn liggende. Hun havde haft det i flere år uden at vide, hvad hun skulle bruge det til. Det fik jeg og nu begyndte jeg at væve stof til skjorter til min daværende mand. Det blev også stof med en lys trend med asymmetriske striber. Han blev så glad for 3-4 skjorter jeg vævede og syede til ham, at det blev dem han altid gik med. De første 2 blev vævet på skolen, men så begyndte jeg at kikke mig om efter min egen væv. Jeg "fandt" en gammel 8-skaftet væv hos en familie i Århus. Jeg gav 6000 kr. for den i 1987. Den blev skilt ad og pakket bag i min VW, hvorefter den blev hjembragt til Aalborg, hvor jeg boede dengang. Min daværende mand viste ikke meget om væve eller vævning, men han blev dirigeret til at bære bomme på plads og hjælpe med at samle den efter min anvisning. Noget havde jeg da lært på mit kursus. Han syntes også det var spændende at "sætte" den op med trend ... Det var jo også fortsat skjortestof til ham jeg lavede ) I Aalborg var der dengang på Hadsundvej en gammel mand med en garnbutik. Han hed Peter Nielsen (måske nogen kan huske ham). Det var en værre rodebutik med garn fra gulv til loft og fra døren helt til bag i butikken, hvorfra han dukkede op, når man kom ind. Der var både uldgarn, sytråd, broderigarn, konusser med tråd, der var for tykt til symaskinen, men..... fint til væven. Ham handlede jeg tit med og da han døde solge hans datter det hele for næsten ingen penge. Jeg købte og købte.. og har stadig garn derfra .

På min væv derhjemme sad der nu en hvid bomuldstrend og herpå blev der vævet med de forskellige farver tykke sytråd. Det blev hans allerbedste skjorter.

Der blev også dengang vævet en stort stykke mørkt vissengrønt stof til en vinterfrakke.

Nu kom turen til køkkengardiner. På vores vævekursus snakkede de hele tiden om Fritsla i Sverige...

Her tog min mand og jeg en tur over og købte garn til køkkengardiner.

Væven kan kun væve 90-100 cm i bredden og jeg skulle bruge 15 m. Det blev mit største projekt, som jeg var meget stolt af.

Nå... men kære bondekone..

Du spurgte mig i en privat mail om jeg ville skrive lidt om min interesse for vævning. Her var så lidt af det frem til år 2000.

Min mand døde i 1997 og jeg er siden flyttet til Randers. Jeg ville bare have henvist til min hjemmeside, men den er ikke aktuel mere. Den vores nye hjemmeside fortælles ikke rigtigt noget om mig .... endnu. men det vil komme en dag. Min nye mand har travlt med den og han opfordrer mig hele tiden til at komme med bidrag. Jeg tænker over det.

Endnu engang tak for din dejlige væveserie bondekone - jeg glæder mig til at se, hvad du vil væve på din trend.