Jeg har i dag været på jagt i mine stofbunker for at se, om jeg havde noget liggende, jeg kunne bruge.
Under krigen var det umuligt at få mange ting f.eks. stof.
Min mor havde revet sine lagner i stykker og lavet bleer deraf til min broder og svigerinde, der fik deres søn under krigen. Hun havde i forvejen ikke særlig mange lagner men fandt på råd. En bekendt af familien kunne skaffe nogle store stofposer, der havde været mel i. De blev syet sammen og brugt som lagner.
Da vi efter min mors død i 1995 sorterede hendes ting eksisterede disse sammensyede melposer stadig. De kom hjem til mig. Jeg vævede jo kludetæpper og fik måske brug for dem en dag... og så i dag skulle jeg liige se, om der var et eller andet jeg kunne bruge til dækservietter.
Der lå de...helt fine hvide, ikke engang gulnede af ælde. De har været kogt, vasket, hængt ud til tørre og er blevet rullet mange gange ...og er stadig lige fine.
Nå... det var bare nogle strøtanker ... og lidt barndomsminder...
Jeg er ikke sikker på at de "strygefri" lagner vi køber nu om dage holder sig pæne så længe.