Da Karina skrev sit indlæg på Hobbynettet om at hendes kat
havde fået killinger
Altså Karina...Hvor er de bare søde - og moderen med det kærlige blik... Dejligt at se. Jeg håber du senere må finde nogle gode hjem til dem. Jeg husker desværre tydeligt da vores kat for mange år siden fik killinger, hvordan alle sagde: "Naiii hvor er de søde.!" .. men når man spurgte om de ville have en trak de sig, nej... de skulle godtnok ikke have kat. De anede ikke, hvor meget glæde man kan have af sådan et dejligt dyr.
Vores Pussi kom tilløbende, da min datter skulle begynde i skole ... Den skulle bare sove hos een nat...men... flere år senere, efter at min datter havde forladt hjemmet og universitetet boede Pussi stadig hos mig. Hun blev 23 år fik før hun måtte give op og fik lov at slutte sit liv efter mange mange hyggelige, sjove og dejlige oplevelser. Hun var til sin sidste dag stadig sin egen og vidste helt bestemt hvad hun ville være med til og hvad hun ikke ville. Pussi var en stor kat. Hun har vel været omkring 10 år gammel blev familien forøget med en laborador.. Jeg bliver stadig blød om hjertet når jeg ser sådan en som den du også har. Vi fik den "for tidligt" D.v.s. den kom fra sin mor da den kun var 5-6 uger. De skal jo være 8. Da vi fik den checket hos dyrlægen spurgte han mistænksomt: "Hvor har I fået den"? Det var en meget lille laborador og vi frygtede at Pussi, der var større ville gøre den fortræd. De kom dog til at tolerere hinanden, selvom det aldrig blev den store kærlighed mellem de to.
Katten var størst... i starten..og det var hende, der bestemte, hende der tog først, hvis der kun var een skål mad. så kunne Zaki, som hunden kom til at hedde få lov at tage for sig, når hun ikke gad mere. Zaki glemte ALDRIG hvem der bestemte, selvom hun efterhånden var 10 gange så stor som Pussi.
Ja... Karina.. var bare en lille historie om vores kat og vores laborador.
Den kunne let blive meget længere. Zaki blev 13 år, hvor hun blev syg og fik lov at sove ind. Både da Pussi og da Zaki blev aflivet græd vi som piskede. Man skaffer sig en sorg, når man skaffer sig et dyr... men forud er der mange glæder. Vores Pussi blev steriliseret. Allerede 2 måneder efter at hun fik sine 3 killinger var hun gravid igen... og den gik altså bare ikke, men hvor kikkede hun dog fornærmet på mig, da hun kom hjem efter at dyrlægen havde fjernet endnu 5 fra hendes mave og syet hende sammen med en masse sting. Vi boede dengang på 1. sal i en lejlighed og hun kikkede længselsfuldt ned (måske var hendes kæreste dernede) - og en dag stod vinduet på klem og væk var hun.. Hun var sprunget ud fra 1. sal på trods af den nylige operation og alle stingene på maven. Efter nogen kalden og leden fik vi hende dog bragt ind igen.