Selvfølgelig nyder vi haven... helt fra morgenstunden, hvor vi går denne tur..
og allerede nede i vandet så jeg til morgen pludselig dette motiv, som jeg fotograferede, da jeg var kommet op... men nedefra ned nakken tilbage så jeg bare en hvid sky af malus og rhododendron
Jeg måtte simpelthen fortsætte forbi den hvide rhododendron for at se, om de røde er på vej...men de lader vente lidt på sig.
Derimod vælter vores Gunnera op. Sidste år var det halve rådnet væk fordi jeg havde dækket med tæt plastik under bladene...
Den går bare ikke. Heldigvis kommer den nu for fuld hammer
men også herover blomstrer de hvide malusblomster over en stjernemagnolia, der er ved at være færdig i år
og min store sorg...den kønne røde camelia har taget skade af frosten.
Vinteren var jo så mild, så jeg dækkede den ikke til.. Den stod med fine knopper indtil der kom nogle hårde frostdage som afslutningen på den milde tid...
Den gik ikke..Jeg troede den var død, men..se... der er da et par knopper der er ved atspringe ud
Vores store arbejde hvert forår er fiskesøen, der bliver tømt, renset med højtryk og fyldt med rent vand ..
På bunden plejer karperne at kunne gemme sig i et halvt kloakrør. Det gik helt i stykker i år og i stedet har de fået en "rullemarie", som de flittigt benytter, når de ikke gider se på os.
Efterhånden får det hele en fin grøn farve... det er OK og meget pænere, når bare ikke det grønne bliver alt for langhåret.. så går kampen ind mod algerne, som vi ikke har kunnet undgå trods diverse filtre og UV-lys.
Planterne langs kanten er også blevet tyndet ud og plantet om i år.
Det var især galt med nogle hosta, der sendte deres rødder gennem plastiken og gjorde søen utæt, så den mistede vand.
De huller fik vi lappet, så må vi se om vi undgår ny plast-foring næste år. Indtil videre er den tæt. Bregner har vi også gravet væk...
De hører ikke hjemme omkring søen..og de breder sig som skidt...
Derimod elsker jeg disse engblommer
En anden gave vi får i haven er at der somme tider dukker en plante op eller et lille træ, som vi ikke selv har plantet.
Det må være en fugl der har tabt et frø eller måske en lille klat..der så bliver til glæde for os.
Sådan er der kommet 2 syrener. Den ene skal væk.. men jeg har ventet på at se, hvordan de kom til at se ud.. og jeg vil altså heller ikke ha, at de kommer over det hele med rodskud... men denne her.. bag sneboldtræet.. den bliver hvid.. ser det ud til... og den har været gratis...
På samme måde har vi fået det høje slanke træ ved siden af spiraltujaen her
Jeg aner ikke, hvad det er for et træ. Gør I ?
Det får nogle små hvide blomsterklaser som en slags minisyrener.
Vores nabo har et kæmpestort træ med lignende blomster, så... måske er det et barn af det træ.
Vores er allerede blevet stort.
I kan se det fra forskellige vinkler på de næste 3 billeder.
Jeg ville så gerne vide, hvad det er for et træ.
Ja...Det er sandt..
Man skal yde før man kan nyde.
Da Hans var færdig med at spule fiskesøen fik vore terasser en tur..
Hold da op, hvor det pyntede - og træterassen omkring poolen fik en gang træbeskyttelse (det snød vi for sidste år)
Det er meget godt med de store sten langs planen... men hold da op hvor kommer der hurtigt højt græs imellem dem... Hjælp...
I kan rigtig se det under fuglerestauranten... men det er rigtig galt mange steder.. og her kniber det med kræfterne.
Heldigvis har vi "kun" skvalderkål i bedet omkring de engelske roser... men det er også voldsomt.. Jeg aner ikke, hvad vi skal gøre ved det.
Her slår kræfterne ikke til og ned Roundup...mister vi jo også det vi gerne vil beholde.
Enden på min lange historie er når vi brænder lidt affald af på vores lille bålsted om aftenen, når det er mørkt
Forleden aften var der helt vindstille, så....